Trackwarrant.

Vi har indtil nu brugt Trackwarrant (TW) i en meget ”let” udgave.
Det har været nemt for Dispatcher (DP) og Lokomotivfører (LKF)
Men det har også gjort at trafikken nogen gange er gået i stå og givet en del ”råberi” fra DP for at få fat i tog som skal give ankomstmelding!

Jeg vil gerne hvis vi begynder at bruge TW som den virkelig skal bruges dvs afkrydsning af ”checkbokse”(CB).
Det vil give lidt mere skrivearbejde og kræve mere opmærksomhed men også give en forhåbentlig mere smidig og sjovere kørsel.
For dem som var til Fremo træf i Kolding og prøvede at køre på det amerikanske anlæg stiftede bekendtskab med kørsel efter Track Warrant.
Jeg var selv lidt skeptisk før jeg prøvede det men blev positiv overrasket over hvor nemt det kørte. Følgende et eksempel på hvordan det kunne foregå!

DP og LKF får kontakt med hinanden.
DP spørger om LKF er klar til at modtage en TW. Hvis der svares positiv på det remser DP så TW op klart og tydeligt med de checkbokse som skal afkrydses.

Eksempel:

Trackwarrant #4711 6 juli 2010.
(dette kan udlades hvis DP synes)

FR605 på White Water Harbor

Checkboks  2: Køre fra White Water Harbor til Control Point Smugglers Summit East

Checkboks  9: Gælder først efter ankomst af IM574 på White Water Harbor

Checkboks 10: Benytte hovedsporet på Beer Creek

(Måske vi skal gå tilbage til engelsk på TW. Mainline lyder sgu da bedre end hovedspor)

Slutter af med ”Over” eller måske ”Repeat”

 Lkf krydser af medens han modtager. Når DP er færdig gentager LKF hvad der er blevet sagt. Hvis LKF har gentaget TW korrekt
afslutter DP med OK og eksempelvis klokkeslet og navn.
Det er selvfølgelig tilladt at skrive forkortelser og at bruge de forkortelser som man nu bedst selv kan forstå.

For de som ikke helt er med på hvordan det foregår kan jeg varmt anbefale en DVD serie fra Joe Fugates omhandlende OP Session på hans eget anlæg og hos Mike Burgets.
Der bliver det gennem gået og der lyttes også med på radioen. Er interessen der kan DVD’erne lånes hos mig.

Der er mulighed for at give en TW på ”forskud”

Så kan toget afgå med det samme IM574 er ankommet. Det fritager dog ikke LKF fra at give ankomstmelding!

En anden boks på TW som kan anvendes er i forbindelse med LC137 som kører til Crazy Horse (CH) og afsætter vogne.
Der kunne med fordel bruges CB #6 som siger:

Hidtil har han fået en køretilladelse til CH og en køretilladelse når han skulle retur til WWH.
Nu får han i stedet en arbejdstilladelse mellem WWH og BC.
Der kræves kun en ankomstmelding når han er retur.
Spornummer bruges ikke da det er enkeltsporet strækning.

Vi har hidtil givet en TW fra station til station.
Det giver også nogle bindinger som vi kan komme uden om ved at give TW fra Control Point (CP) til control Point.
Alle CP er tydeligt mærket med navn og afgrænset af ”pap” signaler. (Undtaget er WWH).
Nedenfor ses CP Pressure Jct. og Smugglers Summit East.

 

Pressure Jct. set fra Petticoat Jct. siden.

 

Pressure Jct. set fra Smugglers Summit siden.

 

Pressure Jct. set fra Nothing Yet siden.

 

 

Smugglers Summit East set fra Beer Creek siden.

 

Smugglers Summit East set mod Beer Creek.



Eksempel:

Der rangeres på Smugglers Summit (SS) i alle spor.

Der er tog på vej fra White Water Harbor (WWH) og dette tog kan kun køre til Beer Creek (BC).
Først når rangeringen på SS er overstået og der er givet tilbagemelding til DP kan toget på BC afsendes.
Dette tog kunne i stedet have fået en TW til Control Point Smugglers Summit East (CP SSE)som er indgangssporskiftet
i østenden af SS. I vestenden af SS hedder CP Pressure Jct. (PRJ) da det dækker indgangssporskiftet til SS, afgrening
til Nothing Yet (NY) og krydset PRJ. Så når rangeringen på SS er ophørt kan ventende tog gives en TW til CP PRJ og
bruge main eller siding hvilket vil sige at han kører ind på stationen.

Tog som har fået en køretilladelse gennem flere CP er nogle gange blevet bedt om en ankomstmelding på nogle af
mellemstationerne. Dette kan være for at kunne sende et tog af sted i samme retning eller frigive en station til rangering.
En ankomstmelding gives når sidste køretøj i toget har passeret CP hvor DP har bedt om ankomstmelding.