Da jeg begyndte på planlægningen
af mit nuværende anlæg var der 6 punkter som så vidt muligt skulle opfyldes.
1.
UNION PACIFIC
som forbillede.
Stort
selskab som gennem tiden har haft mange forskellige diesellokomotiver.
Epoke var fra dampens ophør til caboosens endeligt!
Dette blev ændret til 2 epoker som var:
Epoke 1 er fra 1945 til 1970.
Epoke 2 er fra 1965 til idag.
Stadig kun med diesellokomotiver.
Efter min tur til USA i efteråret 2003 blev
epokerne igen ændret.
Nu kører vi køreplanskørsel en gang om måneden og skifter mellem midtfirser
og 2004.
Nu skiftes der kun maskiner og køres med de samme vogne. Det gør det hele
nemmere da vi bruger computerstyret "Switchlist".
Et program som hedder "Shipit"
og er udviklet af Albion Software
og som også har en meget god gruppe på Yahoo.
Det sker så engang imellem vi hiver de
gamle maskiner og vogne frem og kører med dem et par måneder.
2.
Digitalstyring.
For
at spare en masse tid med at trække ledninger og for at bruge muligheden for at
køre med forspand. Det giver også mulighed for at en person kan køre sit tog
hele anlægget igennem.
Jeg har valgt LENZdigitalplus. Det har været et godt valg.
3.
Dobbeltspor.
Dobbeltspor fordi jeg mener det hører til en hovedbane og så ser det flot ud når 2 lange tog passerer hinanden
4. Lange kørestrækninger.
Lange kørestrækninger fordi lange tog bliver præsenteret på en flot måde.
5.
Punkt til punkt bane.
Giver
det bedste resultat ved køreplanskørsel.
6.
Rundbane.
Giver
mulighed for at køre alene.
Disse punkter blev til
starten på ARLINGTON - ZUNI RAILROAD.
Som det hele ser ud nu
synes jeg selv det er lykkes meget godt at få det hele med.
Gennem planlægningsfasen
blev jeg hurtig opmærksom på at hvis der skulle være en stor banegård med
mange spor til person- og godstog og et maskindepot skulle jeg også bruge
naboens kælder for at få et nogenlunde resultat.
Enden af det hele blev at
der er lavet en stor opstillingsstation under anlægget med en spiral i begge
ender som giver adgang til anlægget. Den har fået navnet Arlington/Zuni.
Arlington/Zuni er opbygget
med en loop i begge ender. Inden i disse er spiralerne som giver adgang til
”overfladen” til henholdsvis B og E. A/Z er indtil videre ombygget 3 gange på grund af de
erfaringer som køreplanskørsel giver. Først var der 9 opstillings-/gennemkørsselspor med
længde fra 7 vogne til 15 vogne. (1 vogn regnes
for 50 fod i 1:1, i 1:87 bliver det 175 mm). Det viste sig hurtigt at de var for korte. Næste ombygning blev en
forøgelse af sporarealet med 8 blindspor hver med plads til 26 vogne. Dette var
stadigvæk ikke optimalt
Når der køres fra
Arlington gennem spiralen til overfladen kommer toget ud af en tunnel lige ved
Beer Creek (B) hvor fra toget kører under tre broer og ind i bjerget (A) og slår en sløjfe
og kommer ud og kører over sig selv. Kort efter deler banen sig da den ene
linie går gennem en tunnel som er fra før banen blev dobbeltsporet og den anden kører udenom. Næste punkt er Pressure
Junction hvor forbindelsen til EASTCHESTER BAY & HIGH WESTERN RR krydses i niveau. Næste station er Crazy
Horse hvor sidebanen til Alextown går fra. Herefter kører toget under en bro og
forsvinder ind i bjerget og kører skjult 2/3 af vejen til Smugglers Summit. Fra
Smugglers Summit kører banen over en 3 spandsbro og umiddelbart derefter deles
banen igen, denne gang på grund af den gamle dobbeltsporede tunnel ikke havde
højde til doublestack tog. Derfor måtte der anlægges et nyt spor udenom og
det andet spor blev lagt i midten af tunnellen Herfra køres en tur rundt i lokalet og ind i det andet
lokale hvor White Water Harbor, som er den største station, ligger. Her er der
færgeforbindelse til Yellow Head Northern. Videre derfra over bagved Alextown
hvor banen forsvinder (F) og kører ned gennem den anden spiral og ankommer til Zuni.
Som det ses er det en fiktiv bane hvor det eneste taget fra virkeligheden er byen Arlington som ligger i det nordlige Oregon på strækningen mellem Portland og Hinkle. Af forbindelsesbaner er der 3. Den første er NORTHERN ALLEY & DRY GULCH RR som Smugglers Division har forbindelse med i Arlington. I Pressure Jct er der forbindelse med EASTCHESTER BAY & HIGH WESTERN RR. Sidst men ikke mindst er der i White Water Harbour forbindelse via færgen til YELLOWHEAD NORTHERN RR.